Verden, den er stor
Mærk dig mine ord
Jeg trives hvor jeg bor
Men jeg savner Sudan og den røde jord
Min far, min søster og min bror

Så Verden den er stor
Mærk dig mine ord
Jeg savner min mor
Når jeg følger mit hjerte, hen hvor peberet gror
Og hvor musikken bor i hvert ét ord

I Danmark er jeg født
Der har jeg hjemme
Der har jeg rod, og
derfra min verden går
Men jeg tøver år efter år
Kan ikke se hele den vide verden hvor
jeg skal blive gammel, slå mig ned og byg' min bondegård... ye-ah

Danmark du fryser nu
Mennesker de gyser nu
Lang er din vinter
Jeg nynner den om hyacinter, men
Jeg ved at solen er væk igen
Og jeg skal langt for at finde den
Så jeg tyr' til min musik, og jeg fatter papir og pen... ye-ah

Jeg skriver sange om blandet blod
om den storm, der raser i mit hoved'
Om at vælge eller vrage, om at være, om at vise mod...overskud

Det er komplet lige meget, hvor pæredansk jeg er
Jeg vil altid være hende "Den lille mørke dér"
"Er du adopteret?”
”Kommer du fra Indien?”
”Har du en far?”
”Hvor kommer du fra?”
Og jeg må svare: ” Islands Brygge det er da klart”
Jeg føler mig dansk og det er nemt at blende ind
Men der vil altid være en Pia, en Johnny og en Evensen,
der synes, jeg er for dum og grim og bør sendes hjem
Men fuck nu dem, for jeg ved at hele verden er mit hjem
Kom igen!

Jeg prøver lykken år efter år
Og jeg ved li' præcis hvor jeg står
I Sudan er jeg en blegfis
Og i Danmark det Sorte Får….Mæhhh

Vi savner dig Natasja <3